Tegnebræt 1

Gymnastik

Er obligatorisk - glæd dig

Vi bliver rystet godt sammen

Alle elever på Vestsjællands Idrætsefterskole skal have gymnastik 4 lektioner om ugen. I nogle lektioner træner drenge og piger hver for sig, i andre træner alle elever sammen.

Vi har gymnastik på skemaet, fordi det er med til at ryste hele efterskoleholdet godt sammen, og I får en masse oplevelser sammen.

Derudover er gymnastik en rigtig god grundtræning, der supplerer alle de andre linjefag. Det giver styrke, smidighed, motorisk træning og masser af rytme i kroppen.

Den eneste forudsætning du skal have, det er, at du tænker, at “det er egentlig en meget fed udfordring”. Og bare rolig, du skal nok for det lært.

Opvisninger

I gymnastik arbejdes der frem mod årets opvisninger. Fra marts og resten af skoleåret er vi ude og lave 15–20 opvisninger rundt omkring på Sjælland

Nogle har gået til gymnastik i mange år, inden de starter på efterskole, mens andre aldrig har drømt om, at de skulle prøve at lave en gymnastikopvisning. Det tager undervisningen selvfølgelig udgangspunkt i – så bare rolig, du skal nok komme efter det. Der er plads til alle, der har viljen til at gøre, hvad de kan.

Det er obligatorisk at have gymnastik og deltage i opvisningerne.

 

 

Følg vores skøre efterskoleliv

@efterskole.nu

Tilmeld dig efterskolen her

Lyder efterskole på Vestsjællands Idrætsefterskole som noget for dig? Så klik her for at tilmelde dig et efterskoleår hos os.