Logo - Vestsjællands Idrætsefterskole
Verdensklasses gymnastik og spring på efterskole
Vores outdoor aktiviteter slår alle
Eleverne dyrker masser af sport og fodbold på Vestsjællands Idrætsefterskole
Opvisning på efterskole
Idrætsefterskole - elever hygger

Efterskolernes Dag

Søndag den 30. september holder vi Efterskolernes Dag med Åbent Hus fra kl. 12–17.

Kl. 12.00 og kl. 14.30 vil vores elever vise et lille udpluk af årets gymnastikopvisning – det bør du ikke gå glip af.
 
Hvis du skal på efterskole næste år, så holder vi to samlinger – lige efter hver opvisning – hvor vi specielt vil fortælle om næste skoleår.
 
Har du ikke mulighed for at være her på de to tidspunkter, kan du selvfølgelige også få informationerne resten af dagen.
 
Kom og oplev vores efterskole. Kom og oplev stemningen og atmosfæren. Kom og oplev vores linjefag der har masser af aktiviteter rundt omkring på skolen. Kom og få en spændende rundvisning af vores elever. Kom og få en god snak med vores lærere og hør alt om hvordan det er at gå på efterskole hos os.

Du kan også møde vores elevambassadører fra sidste års elevhold, Elias, August, Mathias, Sonja, Anne og Sif. Kom og møde dem, hør om hvordan de har oplevet det at gå på efterskole.

Frem mod Efterskolernes Dag skriver de hver et opslag på vores facebookside om deres oplevelser. Opslagene vil blive lagt på løbende, og vil også bliver lagt herind.
Du kan læse de forrige elevambassadørers fortællinger her:

Dagen igennem er der aktivitet rundt omkring på skolen. De nuværende elever viser rundt, så du har de bedste muligheder for at høre om, hvordan det er at gå på efterskole. Der er også muligheder for at snakke med lærerne – og hvis du er frisk, så kan du tilmelde dig til næste skoleår, årgang 19/20, eller  årgang 20/21 – eller du kan blive skrevet op til de kommede årgange.

Du kan høre en masse om, hvad vi kan tilbyde dig, ligesom du også kan høre om, hvad vi som skole forventer af dig.

På fodboldbanen er der dagen igenem træning og lækkert boldleg. På friluftspladsen holder Outdoorholdet til, måske bager de pizzaer og har sat kajakkerne i vandet? Danserne holder til i spejlsalen, hvor der er høj musik og lækre moves. I hallen er spring/parkour/trampolin-holdet selvfølgelig i fuld spring hele dagen, det samme er linjen “krop, sind og sundhed”. Hvis du er frisk, kan du selvfølgelig prøve det hele.

Der er selvfølgelige dagen igennem kaffe på kanden i spisesalen..

Vi glæder os til at se dig.

Følg hverdagen på VIE

ELEV CITAT

“Vær så meget sammen med de andre som muligt – for før I aner det, er året slut.”

  • Vestsjællands Idrætsefterskole
  • Vinde Helsingevej 41, 4281 Gørlev
  • Tlf: 58 85 91 00
  • E-mail: kontor@efterskole.nu
  • Statens smiley kontrolrapport