Logo - Vestsjællands Idrætsefterskole

VALGFAG

Igennem hele året tilbyder vi en række valgfag, som er fordelt på tre forskellige perioder (efterår, vinter, forår). Fagene er på 2-3 lektioner om ugen. Det er ikke sikkert, du frit kan vælge mellem alle fag, det kommer an på, hvordan dine andre fag ligger i skemaet.

Hvilke valgfag, vi har næste år, ved vi ikke endnu, men det kunne fx være nogle af disse…

KORT OM VALGFAG

Trampolin
Vi arbejder i vores springcenter, hvor vi har nedgravede stortrampoliner. Det er ingen forudsætning, at du har sprunget trampolin før – du skal bare have lyst til at komme til vejrs og måske have hovedet nedad!
Anette Dalsten underviser i trampolin. Anette er både klub- og juniorlandsholdstræner.

Parkour
Spring, hop og flyv over alle mulige naturlige forhindringer.

Indoor cycling (Spinning)
Vi giver den fuld gas på vores indendørs cykler – altid med sved på panden og til høj musik.

Førstehjælp
Tag et førstehjælpskursus, så du kan hjælpe andre. Der arbejdes med alle dele af førstehjælp – der iblandt livredning. Faget fører frem til officielt kursusbevis.

Musik
Kan du spille et instrument, eller er du en habil sanger, så skal du da have musik og være med i skolens band, der bl.a. har særlige opgaver i dramaugen og til caféaftener. Musik er ikke individuel undervisning, men samspil i den rytmiske afdeling. Der kan være mulighed for at bruge musiklokalet i fritiden.

Filosofi
Bliv klog på livets store og svære spørgsmål – vær med til diskussioner, og bliv bevidst om, hvem du selv er, og hvad dit liv skal indeholde.

Massage
Lær de grundlæggende principper i massage – det kan være godt efter en hel dag med idræt.

Køkken
I køkkenet bliver der tryllet med alt fra lune retter til lækre pandekager.

Volley
Der bliver øvet serv og slagteknikker – og spillet masser af kampe.

Grundtræning
Få fysikken helt i top. Opvarmning på indoor cycling og træning på fitnessmaskinerne.

Fysiknørd
For dig med den indre fysiknørd. Fordyb dig i et spændende område, og slå dig løs i fysiklokalet.

Konditori
Lææækre kager…

Ansøg om at blive elev

Bliv elev

ELEVCITAT

  • Vestsjællands Idrætsefterskole
  • Vinde Helsingevej 41, 4281 Gørlev
  • Tlf: 58 85 91 00
  • E-mail: kontor@efterskole.nu
  • Statens smiley kontrolrapport