Logo - Vestsjællands Idrætsefterskole

Hvorfor tage på efterskole?

#hvorforefterskole

Læs fortællingerne fra Frida, Tore, Philip, Mille, Jeppe og Rikke

Philip, som var elev på årgang 16/17, beskriver her hvorfor.

“Jeg tog sidste år på efterskole, og det var det bedste år i mit liv.

Efter at have været oppe og se på skolen et par gange, fandt jeg ud at de havde det de kalder fællesgymnastik/MIX, og da blev jeg ærligt talt lidt skeptisk, da jeg aldrig nogensinde har dyrket nogen form for gymnastik i mit liv – har faktisk kun gået til svømning og fodbold. Jeg har siden hen fundet ud af at mange andre havde det på samme måde inden skolestart.

Men denne fællesgymnastik gjorde VIE speciel, speciel på en rigtig god måde. Jeg syntes at man fik et bedre fælleskab, et bedre sammenhold og en masse sjove og spændende timer. Ikke også mindst at komme ud og lave opvisninger rundt om i Danmark og opleve de forskellige byer i Danmark, og se gymnastikkulturen og generelt opleve stemningerne sammen som et hold.

Det har været så fedt at have fællesgymnastik på VIE, da vi altid har haft det sjovt, lærerigt og ikke mindst udfordrende i mix timerne, som det kaldes.

Det er noget jeg ser tilbage på og husker som en fed oplevelse, en ting vi alle havde til fælles, og hver opvisning og træning var en fælles opgave, en opgave der skulle løses sammen, og præstere til opvisninger sammen som en enhed, og det syntes jeg har været uforglemmeligt.

Gymnastiktimerne, opvisningerne, træningerne osv. har givet ikke mindst mig, men rigtig mange af os et bedre kendskab til hinanden og vi lært en masse nye ting, ikke mindst blevet mere smidige, men også at arbejde sammen. Vi har hygget os i stort set alle timer, især de timer hvor vi havde koncentreret os og gav alt hvad vi havde i os. Vi skulle arbejde hårdt og seriøst, men vi havde også mange gange med leg og konkurrencer mm.

Hver gang jeg kiggede på mit skema og så at jeg skulle have fællesgymnastik, var det altid et ”yes” i mit hoved.

Jeg er meget taknemlig for at have haft et fantastisk år på Vestsjællands Idrætsefterskole og det var klart en værdifuld ting for mig at gå på VIE. Det er noget jeg aldrig vil glemme. Jeg valgte den helt perfekte efterskole!”

Philip Korndrup, årgang 16/17

Ansøg om at blive elev

Bliv elev

ELEVCITAT

  • Vestsjællands Idrætsefterskole
  • Vinde Helsingevej 41, 4281 Gørlev
  • Tlf: 58 85 91 00
  • E-mail: kontor@efterskole.nu
  • Statens smiley kontrolrapport