Logo - Vestsjællands Idrætsefterskole

Praktik på VIE

Hvis du er lærerstuderende, eller studerende på Paul Petersens Idrætsinstitut, er du velkommen til at kontakte os for at høre om du kan komme i praktik.

Du skal være forberedet på, at det er noget andet at være i praktik på en efterskole, end på en almindelig skole. Du skal også være klar på, at hverdagen hurtig kan skifte – der er mange aktiviteter og arrangementer i løbet af året.

I undervisningen skal du have noget på hjertet og byde aktivt ind. Undervisningen sker i samarbejde med en faglærer. Da et efterskoleår består af rigtig mange forskellige ting, er undervisningen oftest meget koncentreret. Derfor har faglæreren som regel en holdning til, hvad der kunne være godt, du kom igennem med klassen. Vi forventer, at du selv tager initiativ til at kontakte faglæreren i god tid inden praktikken, og aftale nærmere om undervisningen.

Ud over undervisningstimer, skal du også være klar på at deltage på aftenvagter og have et par faste vagter (sammen med lærerne, selvfølgelig) i løbet af ugen. På vagtaftener skal du kunne sætte nogle aktiviteter i gang – fx noget bold i hallen, en bordtennisturnering eller hvad det nu kunne være.

Vi forventer også, at du deltager i skolens liv og dagligdag, og at du giver en hånd, når det er nødvendigt.

Er der nogle arrangementer på skolen i praktikperioden, er det naturligt, at du deltager i dem. Det vil også  være rigtig godt, hvis du prøvede at blive en enkelt weekend.

Det bliver sikkert flere timer, end hvis du var på en alm. skole, men det er også nødvendigt for at du kan få et godt indblik i at være efterskolelærer.

Vi kan giver selvfølgelig kost og logi i praktikperidoden.

Er du praktikant fra Paul P, skal du være opmærksom på, at det kan være meget svært kun at sammensætte et skema med idrætsfag. Du vil derfor få forholdvis mange mellemtimer.

Ansøg om at blive elev

Bliv elev

ELEVCITAT

  • Vestsjællands Idrætsefterskole
  • Vinde Helsingevej 41, 4281 Gørlev
  • Tlf: 58 85 91 00
  • E-mail: kontor@efterskole.nu
  • Statens smiley kontrolrapport