Tegnebræt 1

Undervisning

En boglig efterskole

En boglig skole

Vestsjællands Idrætsefterskole er en boglig efterskole. Vi forventer derfor, at du har lyst til at gå i skole – med alt hvad det indebærer af forberedelse, daglige lektier og afleveringer.

Du skal kunne følge undervisningen på normale vilkår i 10. klasse. Skolen er for normaltbegavede elever, og vi tilbyder ikke specialundervisning.

Mere om undervisningen

Vi har seks 10. klasser. Du kommer ind på et stamhold, i en klasse, som du kender det fra folkeskolen.

Det kan selvfølgelig være en udfordring at finde sin plads i en ny klasse, og derfor har vi i starten af året stort fokus på at få holdet til at fungere. Fx har stamholdet alle de boglige timer sammen, og holdets dansk-, matematik- og engelsklærer arbejder tæt sammen i et team omkring klassen.

Vi tilbyder ikke niveaudelt undervisning, men selvfølgelig er der undervisningsdifferentiering i de enkelte klasser.

Facts om undervisningen

Alle elever i 10. klasse har dansk, engelsk og matematik, det er obligatoriske fag. Derudover kan du vælge at have et ekstra sprogfag, tysk, eller du kan vælge fysik/kemi. Du er meget velkommen til både at vælge tysk og fysik/kemi, men du behøver ikke at vælge hverken tysk eller fysik.

Vi tilbyder ikke fransk.

Ud over den normale undervisning laver alle i 10. klasse en OSO-opgave.

Undervisningen følger folkeskolens fælles mål.

I dansk arbejder vi med relevante og dannende tekster. Tekster omfatter i denne sammenhæng både tekster, der er produceret i skrift, tale, billede og lyd. I arbejdet med tekster fokuseres der på at undersøge, forstå og anvende sproget ved at læse, skrive, tale, lytte og producere tekster. Desuden lægges der vægt på at undersøge og fortolke litteratur og andre tekster samt kommunikere med krop, stemme og sprog.

Læs mere om Undervisningsministeriets retningslinjer.

 

Arbejdsmetoder
I undervisningen benyttes der individuelt arbejde, klasseundervisning, gruppearbejde, projektarbejde og fremlæggelser. Derudover har vi flere fagdage i løbet af året, hvor vi fordyber os med forskellige fagområder.
Anvendelse af IT og medier er også en stor del af danskfaget på Vestsjællands Idrætsefterskole. De forskellige elektroniske medier er en integreret del i den daglige undervisning og det daglige arbejde. Dels ved at computeren anvendes som et naturligt værktøj i både læse-, skrive-, søge- og kommunikationsprocesser.

Temaer
Målet er, at eleverne udvikler indsigt og evne til refleksion samt selvstændigt overblik over egne faglige, personlige og sociale forudsætninger. Dette sker gennem valg af emner med personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans.

Krav
Eleverne skal møde forberedte til undervisningen og deltage aktivt.

Vi forventer, at alle går til afgangsprøver, både mundtlig og skriftlig. Vi forbereder dem til afgangsprøverne gennem terminsprøver og fremlæggelser. Eleverne er tilmeldt den skriftlige prøve med Internetadgang.

Beskrivelse af matematik i 10. klasse

Fagligt indhold og emner
Formålet med matematik er at gøre eleverne i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende daglig-, fritids-, uddannelses-, arbejds- og samfundsliv.

Undervisningen følger undervisningsministeriets læseplan for matematik i 10. klasse. Der arbejdes fx med følgende emner: Statistik, tal og algebra, geometri, vækst og økonomi, sandsynlighed/ kombinatorik samt funktioner.

Computer og IT
Brug af computer og it-programmer er en central del af undervisningen. Vi arbejder med programmerne GeoGebra, Excel og evt. WordMat.

Afleveringer og prøver
Eleverne afleverer minimum 5 problemregninger i løbet af skoleåret, deriblandt 2 terminsprøver. Vi har en forventning om at eleverne afleverer indskrevet på computer. Terminsprøverne tjener som formål at træne eleverne i prøvesituationen og det at arbejde koncentreret i flere timer i træk. Der gives standpunktskarakterer og udtalelse to gange og ved skoleårets afslutning skal der aflægges både mundtlig og skriftlig prøve.

Timetal og holdstørrelse
Matematik har 4 lektioner om ugen.

Læs mere her: Matematik

Fælles mål for ENGELSK
Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans.

Sproget bruges fortsat som kommunikationsmiddel, men med øget fokus på formål, præcision og nuancering. Det skriftlige arbejde skal nu have større fokus som et selvstændigt kommunikativt redskab.

Undervisningen skal foregå på engelsk og skal forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet. Eleverne skal efterhånden kunne arbejde mere selvstændigt og med større grad af medbestemmelse.

Mundtlig kommunikation
Eleven kan deltage i længere, spontane samtaler og argumentere for egne synspunkter på engelsk.

Skriftlig kommunikation
Eleven kan forstå og skrive længere sammenhængende tekster med forskellige formål på engelsk.

Kultur og samfund
Eleven kan agere selvstændigt i internationale kulturmøder på baggrund af forståelse af kulturelle og samfundsmæssige forhold.

Læs mere her: Engelsk

 

Fælles mål for TYSK
Eleverne skal, gennem mundtlig og skriftlig kommunikation, videreudvikle deres færdigheder i at kommunikere samt deres sproglige bevidsthed.

I mundtlig kommunikation skal eleverne lære at forstå̊ og bruge både hovedindhold og detaljer, og efterhånden skal de lære at redegøre for egne holdninger i et sammenhængende sprog.

Eleverne skal lære at skelne mellem forskellige læste teksttyper og selv kommunikere klart og forståeligt på skrift afstemt efter modtager og valg af medie.

Eleverne skal opnå̊ en udvidet kulturforståelse og skal kunne anvende tysk i mødet med tysk- talende.

Mundtlig kommunikation
Eleven kan kommunikere på tysk mundtligt i et forståeligt og sammenhængende sprog.

Skriftlig kommunikation
Eleven kan kommunikere på tysk skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog.

Kultur og samfund
Eleverne kan forstå og anvende forståelse for kultur.

Læs mere her: Tysk


Arbejdsmetoder for alle sprogfag
I undervisningen benyttes der individuelt arbejde, klasseundervisning, gruppearbejde, projektarbejde og fremlæggelser. Derudover har vi flere fagdage i løbet af året, hvor vi fordyber os med forskellige fagområder.

Vi anvender IT og medier i undervisningen.

Temaer
Vi arbejder med emner, der tager udgangspunkt i elevernes hverdag og som er relevante i samfundet.

Afgangsprøver
Vi forventer at alle går til afgangsprøver, både mundtlig og skriftlig. Vi forbereder dem til afgangsprøverne gennem terminsprøver og fremlæggelser.

Krav
Eleverne skal møde forberedt til undervisningen og deltage aktivt.

Til engelsk og tysk forventer vi, at eleven har en digital ordbog på computeren, men vi anbefaler også, at eleven har Gyldendals Røde Ordbøger i bogform.

I løbet af efteråret afholder vi “uformelle terminsprøver” – her er der mulighed for at få hjælp undervejs. I marts afholder vi rigtige terminsprøver, hvor alt foregår som ved de skriftlige prøver.

Vi tager det som en selvfølge, at du slutter året med de afsluttende eksamener i alle dine fag,  FP10.

Du vælger linjefag, når du bliver optaget på skolen, og du har dit linjefag gennem hele skoleåret.

Alle linjefag har 6-7 lektioner om ugen, og alle linjefag tager på linjefagsrejse.

Alle har 1 times løb om ugen – det er vigtigt at alle har en god grundkondition.

Når du starter på skolen, har vi en forventning om, at du kan løbe 3 km. Drengene skal kunne løbe på 16 min., pigerne på 20. min.

Vi bruger løbe-app’en Strava – du kan følge den nuværende årgang her

En til to gange om ugen har vi en fællestime. Det er en blanding af sang, masser af sang, forskellige indlæg fra lærere og elever og ikke mindst ”ugens klap på skulderen”.

En gang om ugen har vi fortælling. Fortælling er en slags foredragstime. Det er typisk emner om samfundsudviklingen, politiske emner og historiske begivenheder.

Igennem hele året tilbyder vi en række valgfag, som er fordelt på tre forskellige perioder (efterår, vinter, forår). Fagene er på 2 lektioner om ugen. Det er ikke sikkert, du frit kan vælge mellem alle fag, det kommer an på, hvordan dine andre fag ligger i skemaet.

Hvilke valgfag, vi har næste år, ved vi ikke endnu, men det kunne fx være nogle af disse:

Dans
Vil du også prøve at danse – eller vil du bare danse mere… Typisk vil der være hip hop på programmet. Et valg for både drenge og pige?

Fodboldteknik
For dig det vil træne endnu mere fodbold. Masser af teknik på programmet.

Filosofi
Bliv klog på livets store og svære spørgsmål – vær med til diskussioner, og bliv bevidst om, hvem du selv er, og hvad dit liv skal indeholde.

Massage
Lær de grundlæggende principper i massage – det kan være godt efter en hel dag med idræt.

Volley
Der bliver øvet serv og slagteknikker – og spillet masser af kampe.

Grundtræning
Få fysikken helt i top – få gode råd om træning og få lagt dit eget træningsprogram i fitness.

Badminton
Kom og spil badminton. Lær grundslagene, og se om du kan vinde over træneren. En bladning af både træning, teknik og kampe.

 

 

Følg vores skøre efterskoleliv

@efterskole.nu