Tegnebræt 1

Hvor mange tager på efterskole?

Det kan være et stort skridt at tage på efterskole. Et helt år væk hjemmefra som ungt menneske – det er både udfordrende og en kæmpe oplevelse. Der ligger efterskoler overalt i landet med et væld af forskellige fokusområder – heriblandt musik, drama og idræt. Hvert år bliver der skabt unikke bånd og uforglemmelige minder på efterskoler i hele Danmark – og vi forstår godt, hvorfor så mange unge mennesker har lysten til at tage et år på efterskole.

Faktum er nemlig, at efterskoler bliver mere og mere populære! Fra skoleåret 2019/20 til skoleåret 2020/21 har der været en stigning på 600 unge mennesker, som har valgt at tage på efterskole. Tallet ligger på hele 30.669 mennesker, og det har aldrig været højere.

Tag din 10.klasse på efterskole

De fleste – faktisk hele 72 procent – vælger at tage på efterskole i 10.klasse. Du kan som bekendt også gå på efterskole i 8. eller 9. klasse, men det er særligt populært at tage et år på efterskole, når folkeskolen er slut, og de fleste har brug for en luftforandring inden en eventuel ungdomsuddannelse.

En 10.klasse på efterskole skaber nye rammer, og gør dig mere selvstændig og forberedt til, når du skal begynde på din ungdomsuddannelse. Her kan du eksempelvis fordybe dig i din favoritsportsgren, imens du bliver undervist og får en masse sociale bekendtskaber.

Hvis eleven er en af dem, der er i tvivl om, hvilken ungdomsuddannelse der er den rette, så er der rig mulighed for studievejledning via en vejleder, som er tilknyttet skolen. På den måde bliver eleven også klædt godt på til at tage næste skridt videre, når efterskoleåret er slut.

Hvorfor tager de unge på efterskole?

Det er selvfølgelig individuelt, hvorfor man vælger at tage på efterskole. Nogle ved ikke, hvad de vil, nogle vil fordybe sig i sin hobby og andre har stærkt brug for luftforandring eller flere sociale relationer. Det vigtigste er, at du har lyst til at tage på efterskole, og at du vælger den efterskole, som passer bedst til dig!

Langt de fleste får et uforglemmeligt år, og hvis man lige har afsluttet et efterskoleophold, kan det være svært at forestille sig, hvordan man nogensinde skulle have undværet det. De stærke relationer og venskaber hører oftest ikke op, selvom året slutter, og mange efterskoler holder også genforeningsfester, hvor gamle elever kan mødes igen.

Følg vores skøre efterskoleliv

@efterskole.nu

Kom og besøg os

Vi afholder løbende helt uforpligtende informationsaftener hvor vi fortæller om efterskolen og du kan få en rundvisning