Øj, hvor var det godt at sove en smule længere end normalt! Så godt, at vi fik overstået alle detaljerne i går aftes, så vi kunne undgå morgenmødet.
Nå, som lovet i går – dagens klovn blev Dejan. Han gennemførte noget, vi ikke har set før. Det sker, at man falder i en lift (nogen vil faktisk påstå, at det sværeste ved at stå på ski er at køre i lift), men så slipper man og krabber ned og prøver igen. Men ikke Dejan! Tanken om at skulle gå ned blev for overvældende, så han klamrede sig til liften, lagde sig i en stilling, der fik ham til at ligne et vingeskudt pingvin, og så lod han sig trække op – på maven.
Og det måtte vel komme – et lille kursus i skitursvejr: Der er fire ting vi holder øje med og som har stor betydning for en skidag: Temperaturen, solskin eller overskyet, snelaget på pisterne og vinden. I dag kunne vi sætte en vinge ved to af dem – temperaturen var lige omkring frysepunktet, perfekt og så havde vi solskin hele dagen. Så langt, så godt. Snelaget gav lidt udfordringer, og ikke fordi, der var for lidt….næ, omvendt. Her pister de (høvler snelaget op og presser det sammen igen) om natten, men efter dette faldt der 25 cm sne frem til kl. 9.00. Og så ligger der et tykt tæppe øverst, som nogen synes er forfærdeligt, fordi det ikke giver mulighed for at køre som man plejer og som andre synes er totalt fedt fordi det giver nye oplevelser og muligheder. Og så var der lige vinden – det blev dagens udfordring. Helt fra morgenstun den blæste der en stiv pelikan fra sydvest hen over fjeldet. På toppen 20-25 m/s – det fik betydning for lifterne!
De øvede tog fra morgenstunden med skibussen de 10 minutter over til den anden side af dalen – her måtte de på grund af vinden vente en rum tid før lifterne åbnede. De kørte så i knæhøj sne hele formiddagen. Eftermiddagen blev brugt hjemme på vores egen side af dalen.
Begynderne startede enten i bunden af anlægget eller de tog op i fjeldet – denne gang ikke i stolelift, men med t-lift grundet vinden. Alle nåede lige op, før de valgte helt at lukke alle lifter til toppen. Det blev altså kun til en enkelt tur ned, og så steg og så begynderne (43 af dem) på bussen og kørte til begynderområdet Slaata, hvor dagen blev brugt. Her blev der trænet, leget, kørt tidskørsel på storslalombane, øvet piruetter og skibindingshop og alle fik chancen for at komme op på et stykke blåt og køre i dyb sne. I Slaata var der ingen vind og fuld sol hele dagen. Herligt!
Her til aften har der ikke været fællesprogram, der har været behov for at hygge og ikke mindst at slappe af. Man kan godt mærke, at kroppen er slidt og at man får brugt nogle muskler, som ikke normalt er så aktive.
På en tur som denne er det et succeskriterie, at vi får så mange som muligt til at synes om skiløbet og at komme så langt som muligt i deres kunnen. Selvom vi har en fuld skidag i morgen kan vi allerede konstatere, at alle – bortset fra de stakkels skadede – er kommet op og køre…nogen efter en del selvovervindelse. Eleverne har gjort det rigtig godt og har kørt rigtig pænt, har været lydhøre i undervisningen og har tydeligvis moret sig. Nogen tror måske, at vi griner af hinanden – vi griner MED hinanden. Det er næsten umuligt ikke at lave noget sjovt, og det er såmænd også en kvalitet at kunne grine lidt af sig selv 😉
I morgen er det så sidste dag her i Geilo, og det bliver en travl én af slagsen. Vi skal pakke og flytte ud, køre på ski for fuld skrue, bade, spise og kl. 18.00 går turen sydpå igen. Vi lover ikke en lang blog i morgen, for det bliver der ikke tid til. Til gengæld lover vi trætte unge mennesker og masser af vasketøj, når vi kommer hjem 🙂
Slut for nu – vi høres (kort) ved i morgen inden vi drager af sted.